Sociale Mursten

November 21, 2018

 

Eller, alternativt, vejen mod en social arkitektur

 

Jeg har i dag deltaget i seminaret `Sociale Mursten´, som blev afholdt af Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania på Godsbanen i Aarhus. Seminaret og min personlige interesse for området ligger i forlængelse af mit arbejde i Arkitekter Uden grænser, hvor jeg sammen med min projektgruppe har arbejdet med et socialt medbyg-projekt for hjemløse i samarbejde med Projekt UDENFOR. Vores arbejde dér har båret frugt, men der er lang vej endnu, og vi er i skrivende stund i dialog om at finde en grund, hvor husene må stå - mere om dette senere her på siden.

 

Seminaret kunne vel næppe være bedre timet på dagen, hvor Politiken bringer  offentliggørelsen af en ny rapport af tænketanken Kraka. Den viser, at på trods af "hjemløsestrategien" fra 2009, hvor 17 kommuner blev tildelt 500 mio. kr. til at reducere hjemløshed, så er der i dag dobbelt så mange hjemløse som for otte år siden.

 

Der var flere interessante og meget inspirerende indlæg, herunder en gårdhave i Randers i et Krisecenter for kvinder og børn med en brugerinddragende evaluerende preoces, et nybygget Kirkens Korshær værested i Odense med et lille anlægsbudget samt Esbjerg Psyk. afd. som under deres proces bevidnede, at der mangler erfaring og evidens på området. 

Fælles for alle indlæg var en spændende brugerinddragende tilgang, måtte det være socialt udsatte eller medarbejdernes trivsel, der vægtede, så gav det anderledes vinkler på tilblivelsesprocessen og skabelsen af arkitektur i social kontekst.

 

Uddrag fra Realdanias hjemmeside:

Bygherrer, beslutningstagere og fagfolk er målgruppen for et nyt seminar, som Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania inviterer til (...) Det skal handle om ’Sociale mursten,’ og målet er at dele viden og blive klogere på byggeriets potentiale for at understøtte effekterne af den sociale indsats. 

 

 

Læs evt. mere her (link åbner i et nyt vindue): 

https://realdania.dk/nyheder/2018/10/sociale-mursten-seminar

 

eller se publikationen her (link åbner i et nyt vindue): 

https://issuu.com/realdania.dk/docs/sociale_mursten/14

 

Viden om hjemløshed i Danmark (link åbner i et nyt vindue): 

https://www.sfi.dk/temaer/hjemloeshed

 

Rapport om hjemløshed, Hjem til alle alliancen og Kraka 13. nov. 2018 (link åbner i et nyt vindue):

 http://kraka.org/sites/default/files/public/hjemloesebarometeret_-_dansk_hjemloeshed_i_nordisk_perspektiv_121118.pdf

 

Projekt UDENFOR og Arkitekter Uden Grænsers medbygprojekt i Aarhus:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/med-en-hammer-i-haanden-bygger-hjemloese-sig-til-en-bolig

 

Please reload